Kloakteknisk ordbog med fagtermer og definitioner

Her finder du en en ordforklaring til de mest anvendte fagudtryk i kompendier, love, normer og bekendtgørelser, samt de ord, der dagligt anvendes i forbindelse med spildevandsrensning og miljøet i øvrigt. Der kan forekomme flere forklaringer på samme ord, men efter overskriften vises i parentes hvilken norm (standard) definitionen knytter sig til (f.eks. overfladevand).

Se evt. også afsnittet om definitioner, der omfatter udtryk fra de mest almindelige normdefinitioner inden for kloakeringen (definitionerne er dog medtaget i nedenstående ordforklaring).

Find det ønskede ords blå begyndelsesbogstav og klik på bogstavet.

Vi servicerer hele Storkøbenhavn | P. H. Kloakrens i BallerupP. H. Kloakrens er beliggende i Ballerup og kører servicebesøg i hele Storkøbenhavn for private og erhverv. Vi har egne spulevogne og slamsuger, som hurtigt og effektiv løser problemer med kloak, afløb og brønde. Vi har døgnvagt på telefon 51 22 18 18.

a | b | c | d | e | f | g | h | i | j | k | l | m | n | o | p | r | s | t | u | v | w
Reset list
Kapacitet, spildevandsanlæg (Bek. nr. 1448) -  Ved et spildevandsanlægs kapacitet  forstås den spildevandsmængde med indhold af forurenende stoffer  angivet i personækvivalenter (PE), der i henhold til en meddelt spildevandstilladelse omfattet af lovens kapitel 3, 4 eller 5 kan afledes fra en eller flere ejendomme inden for et fastlagt opland til anlægget.
Kapillarbrydende lag -  Et materialelag, der forhindrer kapillær vandtransport på grund af porestørrelsen i laget.
Kapillaritet -  Evne til opsugning af vand som følge af hårrørsvirkning.
Kapillær barriere -  Strømningshæmmende grænselag, f.eks. mellem to granulatlag med aftagende kapillaritet.
Kapillær stighøjde -  Opsugningshøjde for vand i et materiale.
Karakteristisk styrke -  Ved den karakteristiske styrke for betonrør efter DS 400 forstås 10 % fraktilen, dvs. den værdi under hvilken 10 % af prøvningsresultaterne vil befinde sig ved uendelig mange målinger.
Kædegravning -  Gravning med et sæt knive eller tænder monteret på en kæde eller et hjul, der under rotation presses fra jordoverfladen gennem jorden således, at der opstår en åben rende.
Kemisk fældning -  Her menes normalt fjernelse af fosfor med kemikalier, der danner uopløselige forforsalte. NB! Kvælstof kan ikke fjernes på samme måde.
Kemisk iltforbrug -  Foruden CaD (se dette) findes en metode med brug af kaliumpermanganat til bestemmelse af kemisk iltforbrug. Den er simplere end CaD, men ikke så pålidelig.
Kemisk rensning -  Rensningsmetode, som ofte anvendes i forbindelse med mekanisk-biologisk rensning for også at fjerne næringssaltet fosfat, som kun i ringe grad fjernes i biologiske processer (ca. 20 %). Processen kan foregå før, efter eller samtidigt med den biologiske rensning; kaldet henholdsvis forfældning eller direkte fældning (hvis biologisk udelades), efterfældning eller simultanfældning. Et kemikalium tilsættes spildevandet og danner uopløselige forbindelser med fosfatet. Derefter følger flokkulering og sedimentation eller flotation til at fjerne de uopløselige stoffer fra vandet. Fældning anvendes også i forbindelse med industrispildevand til fjernelse af f.eks. tungmetaller.
Kloakstikledning -  Betegnelsen for den del af forbindelsen mellem en ejendoms afløbsinstallation og hovedkloaksystemet, som er uden afgreninger. Stikledningen kan være opdelt i en privat del og en offentlig del.
Kloring -  Spildevandet kan tilsættes klor i desinfektionsøjemed. Man kan også bruge kloring til rene driftsformål, f.eks. rensning af en filteroverflade for svampe.
Koagulering -  Den proces som får stoffer på grænsen mellem opløst og partikelformet (kolloid tilstand) til at danne regulære partikler, evt. ved tilsætning af aluminium- og jernsalte. Koagulering må nærmest kaldes det første trin af en flokkulering, men der er ingen veldefineret forskel mellem de to begreber. Processen kan såvel ske frivilligt som den kan iværksættes.
Koblingsledning -  Ledning, der kun fører afløb fra en installationsgenstand eller et regnvandstilløb.
Kohæsionsjord -  Jord, hvis egenskaber præges af sammenhæng mellem partiklerne (ler, silt mv.).
Kolloid -  Alm. tilstandsform for en del af det organiske stof i spildevand. Se iøvrigt 'koagulering' og 'flokkulering'.
Kompression -  Den procentuelle reduktion i højden af tætningselementet i den færdige kompressionssamling i forhold til basishøjden af det udeformerede strakte tætningselement, når dette tænkes placeret i sin endelige position i en samling med basismål.
Kompressionssamling -  En tæt og fleksibel forbindelse mellem rør, som er opbygget af et sæt overflader, imellem hvilke et tætningselement er bibragt en deformation med henblik på at yde et tætningstryk.
Koncentration -  Angivelse af en stofmængde pr. rumfangsenhed eller pr. vægtenhed af en grundsubstans, f.eks. mg opløst ilt pr. l vand eller g kviksølv pr. kg slamtørstof.
Konsolideringsmodul -  Konsolideringsmodulen for omkringfyldningen bestemmes af K = σ/ε, hvor ε er tøjningen ved konsolidering fra spændingen nul til spændingen σ, som målt på primærgrenen i et sædvanligt konsolideringsforsøg.
Konstruktion -  I denne norm f.eks. bygninger, tunneler, fjernvarmekanaler, støttemure og broer.
Kornstørrelse -  En karakteristisk dimension for en partikel bestemt ved sigtning eller sedimentation.
Kortlægning -  Omfatter kortlægning af vandførende og vandstandsende lag, grundvandsspejlets højdeforhold, de vandførende lags ledningsevne, grundvandets kemiske forhold m.v.
Kraftoverføringselement -  Et element, som placeres i en samling på en sådan måde, at tværaksiale kræfter ikke overføres fra rør til rør ved direkte kontakt. Et kraftoverføringselement kan udformes som en del af et tætningselement, evt. med afvigende materialeegenskaber.
Kuldioxid -  På dansk kultveilte eller 'kulsyre'. Et vigtigt stof i naturens kredsløb. Dannes ved nedbrydning af alt organisk stof og behøves til gengæld ved opbygning af al plantevækst.
Kulhydrat -  Sukkerstof. Det lettest omsættelige af hovednæringsmidlerne. Nedbrydes alene til kuldioxid og vand.
Kulstofkilde -  Kulstof er nødvendigt for opbygning af levende celler og kan bruges som mål for størrelsen af en næringskilde.
Kvalitativ -  Angivelse udtrykt med værdiladede ord, f.eks. næringsfattig/ næringsrig, lavtbelastet/højtbelastet, god/dårlig. Bag en kvalitativ vurdering bør ligge en kvantitativ.
Kvantitativ -  Angivelse udtrykt med tal.
Kvælstoffjernelse -  Se 'denitrifikation'.